Tuhao – Du har INTET valg!

Af Ulrich Heegaard 0

Jeg tror inderst inde, alle danskere bliver lidt småirriterede, når de ser, hvordan kineserne kan bruge penge inde på Strøget. Hvor får de alle de penge fra? De forretningsdrivende har selvfølgelig ikke så mange negative tanker – for de er direkte afhængige af disse. Derudover tænkes nok også lidt over deres til tider mindre sofistikerede opførsel. En delvis forklaring kan findes i det nye udtryk ”tu-hao” gold.

Afslutningsvis i min sidste blog ”En lyserød Bentley ? Anyone?” spurgte jeg, hvilken type du er, og om vi danskere er meget anderledes end kineserne? På visse punkter ja og på andre nej. I forhold til eksplosiv rigdom, som mange kinesere har oplevet, er der nok ikke mange danskere, der har oplevet en sådan. Når det gælder købsbeslutninger, tror jeg egentlig ikke, der er så stor forskel.

Først og fremmest overvejer mange danskere deres køb nøje forud for indkøb, hvis der vel og mærke er tale om luksusprodukter. Det er ikke blot prisen, som overvejes, men også designet, farven mm. Det er ikke ensbetydende med, at kineserne ikke også overvejer disse elementer vedrørende produktet, men der er andre faktorer, som får mere opmærksomhed. Det er måske ikke så meget selve designet af tasken, som overvejes, mere hvad taskens brand symboliserer. Dette kan relateres til det berømte ord Tuhao. Dét er i dag et så brugt ord, at Oxford University overvejer at sætte det i den amerikanske ordbog.

Men hvad betyder Tuhao? Ganske enkelt: ”Tu” betyder snavs eller ukultiverede og ”Hao” betyder normalt pragt og glans. Med andre ord er Tuhao; ”nyrige med masser af penge, men ingen klasse, skrigende smag og mangel på gode kulturelle træk og raffinement”. Derfor er det ligeledes ikke underligt at se en lyserød Bentley eller Grøn Lamborghini i Kina. En såkaldt guld-mentalitet er ligeledes vundet frem blandt nyrige kinesere. Både biler og telefoner skal i dag helst være beklædt med guld. Mange brands har i dag fundet ud af at udnytte denne mentalitet og Tuhao kultur. For eksempel har Apple lanceret deres nyeste Iphone, den såkaldte Iphone 5s i guldfarve, hvilket har haft stor succes i Kina. Kinesernes besættelse af guldideen har været så dominerende, at udtrykket ”Tuhao Gold” er en velkendt term i Kina, og som med tiden garanteret også bliver verdenskendt.

I Danmark har vi janteloven, i Kina til dels en Tuhao kultur i stor stil fra nyrige. Spørgsmålet  om det ene frem for det andet er at foretrække, kan jeg ikke svare på. Økonomien har brug for, at vi forbruger. Netop en problemstilling, som Kinas politikere arbejder med i stor stil, for tro det eller ej, kinesere er utroligt gode opsparere.

Danske brands prøver også i høj grad at lukrere på denne Tuhao kultur. Til eksempel kan nævnes Copenhagen Fur, som står for en kæmpe del af Danmarks eksport til Kina, og som  i høj grad går efter denne. Diverse andre danske brands prøver også at kombinere det danske design med minkpelse og lign. for at ramme selvsamme målgruppe.

Kald det tidsløst dansk design eller hvad du nu vil. For alle danske luksusbrands, der vil sælge til kineserne, er målgruppen den samme, og denne inkluderer i høj grad de personer, som du netop så på din strøgtur i København.

Artiklen er skrevet med hjælp fra intern, Cecilie Wildfang. Kunne du tænke dig at være intern hos AsiaPhase og komme tæt på de kinesiske forbrugere, skriv til ulrich@asiaphase.com

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info