Hvem er Kina-ekspert?

Af Ulrich Heegaard 1

At kunne svare på ovenstående spørgsmål er ikke nogen nem opgave, og fra udefrakommende uden den store indsigt eller kendskab til det kinesiske marked – skal der nok ikke meget til for at fremstå som Kina ekspert. For 25 år siden var man Kina ekspert, havde man bare havde besøgt landet – i dag kræves nok lidt mere.

Den første gruppe af udlændinge der kom til Kina var typisk historie interesserede eller sinologer. Disse forstod typisk sproget og dermed også kulturen. Disse to ting hænger sammen. Efter det kinesiske marked blev åbnet mere op, blev en stor del af disse ansat i det private erhvervsliv til at varetage f.eks. danske virksomheders interesser i Kina. På dette tidspunkt var det typisk kun de store hæderkronede danske virksomheder, der var til stede i Kina.

Den næste gruppe var i 90erne, der typisk blev sendt til Kina for at videreudvikle forretningen, men typisk intet kendte til sproget. En del af disse er den dag i dag stadig i Kina, og mange af disse folk er de mest succesfulde med deres egne virksomheder. Nogle få konkrete eksempler på disse er Bestseller (de to danskere partnere i Kina) eller ejeren bag Trayton gruppen.

Den tredje gruppe, som jeg også selv er en del af, kom til Kina midt i 2000’erne, med mod på at opleve Kina. Det var således også i denne periode, hvor der blev sendt rigtig mange expats til Kina for at starte ny afdeling op uden det mindste kendskab til Kina. Der skulle endda betales hardship tillæg fra virksomhederne for at kunne tiltrække folk.

I dag er virkeligheden en anden. Der bliver sendt færre og færre expats afsted, og der bliver i hvert fald ikke betalt ekstra hardship tillæg. I dag er det høj status i at have været i Kina til stor gavn for medarbejderens videre karriere. Sprog forståelse er blevet et vigtigt element i enhver rekrutterings proces, og vil typisk være et af de første spørgsmål i et job interview. Selvfølgelig har den økonomiske situation i henholdsvis Kina og EU/USA været med til at forstærke dette forhold.

For at vende tilbage til spørgsmålet i overskriften, er der i dag således mange der prøver at få en fod indenfor, når det handler om rådgivning i forhold til Kina. For at tage nogle konkrete eksempler er der således utallige kultur forståelses programmer, der kan hjælpe med at forstå kulturen over en weekend. Et andet eksempel er etniske kinesere, bosat i Danmark, der kan hjælpe med hvad som helst igennem deres specielle ”connections”.

Jeg prøver ikke at nedgøre eller gøre mig til dommer for ovenstående firmaer, men kulturen i Kina kan desværre ikke læres på en weekend, eftersom den hænger meget nøje sammen med sproget, som tager noget længere tid at lære. Der er således heller ikke gyldne genveje til hurtig succes i Kina. Det kræver hårdt arbejde, og uden sammenligning, er der intet bedre råd end selv at være til stede i Kina og den vej igennem sluge til sig gennem praktisk erfaring.

Det, at være ekspert, er en mærkelig betegnelse. Tag et andet eksempel som ambassaderne, som skal være hele landets eksperter i hvilket som helst land. Her skiftes der jævnligt ud i staben i form af nye ambassadører og konsuler, og fra den ene dag til den anden skal de ny-ankomne hjælpe nye danske virksomheder med at få succes i deres respektive land uden at have en chance for at have dannet det store overblik endnu.

I AsiaPhase bliver vi tit spurgt om, hvordan vi kan have hjulpet virksomheder inden for vidt forskellige industrier gennem årene? Svaret er imidlertid altid det samme. Vi er ikke eksperter i at give den konkrete løsning til kunden, men kan derimod give kvalificeret rådgivning, der kan lede kunden på den rigtige vej – så kunden selv kan blive ”ekspert”.

Ordet ekspert er et relativt ord – personligt bryder jeg mig ikke om det – om jeg så er kvalificeret eller ej.

1 kommentar RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg er nok bedre kvalificeret end andre, fordi enhver oplysning, der kommer fra Kina på som udgangspunkt betegnes som uvederhæftig vildledning – det er så slemt, at det ikke nødvendigvis er løgn.

    Det man kan gøre er at betragte Kina som en black box og se på, hvad kommer ind og hvad kommer ud – rent fysisk.

    Hertil kan man så anvende fundamental økonomisk teori – ikke noget fancy – bare almindelig 1 del.

    Her får man så et meget klarere billede af hvad der rent faktisk foregår – deres udsendte propagandamedarbejder.

    Det indebærer så nogle ulemper hvad angår præcisionen og sikkerheden; men hovedtrækkene kan skimtes. Man skal så korrigere for at nogle af tallene af andre årsager er manipulerede. Vi kan se, at f.eks. de officielle priser på jernmalm er så indlåst i illikviditet, at man har opgivet at bringe dem.

    Vi er i samme situation som vi var med Sovjetunionen i 1980′erne.

    Her kunne man med ret enkle midler tilbagevise styrets påstande som værende direkte forkerte – de kunne ganske enkelt ikke hænge sammen. Samtale terapi virkede ikke. Den dybgående infiltrering i samfundet af kommunister og andet skidtfolk gjorde at pressen langt fra gav et billede, der blot havde prætentioner om at være retvisende.

    Det værste var at styret i Moskva heller ikke var bedre informeret. Der går en historie om, at når man havde mistet overblikket over hvor ubådene var, så kikkede man efter, hvor Nato ledte efter dem: Fjenden var reelt bedre underrettet.

    Det samme med Kina i dag.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info